Europa må handle – før fragmenteringen gør os irrelevante

Europa står i et øjeblik, hvor handlingens tempo igen er ved at overhale refleksionens komfort. Kontinentets historie er rig på eksempler på, hvordan politisk tøven, intern fragmentering og overdreven tro på dialogens egen kraft har efterladt Europa sårbart over for aktører, der hverken deler dets normer eller respekterer dets institutioner. Den erfaring er ikke en akademisk parentes; den er en strategisk lærestreg – og den er relevant netop nu.