Mikroeventyr som pædagogisk redskab til resonansoaser

Den stigende mistrivsel blandt danske børn og unge kalder på nye pædagogiske tilgange, der kan fremme trivsel og fællesskab. Artiklen introducerer mikroeventyret som en pædagogisk ramme, der kan fungere som resonansoase i en fritidspædagogisk kontekst. Med afsæt i Hartmut Rosas resonansteori og Björn Tordssons teori om friluftsliv argumenterer vi for, at naturen rummer potentiale for oplevelser, som kan styrke børn og unges evne til at erfare og bearbejde verden. Mikroeventyret tilbyder en tilgængelig måde at arbejde med naturdannelse og trivsel på, også i en travl hverdag med begrænset tid. I artiklen præsenterer vi en model med pædagogiske justeringsknapper, der understøtter planlægningen af mikroeventyr med fokus på både det mere dannelsesorienterede og rammerne for mikroeventyret. Derudover præsenterer vi tre aspekter af pædagogens rolle i mikroeventyret. Målet er at inspirere fritidspædagoger til at skabe rum for naturmøder, hvor børn og unge kan opleve resonans og fællesskab uden præstationspres.