Implantatbehandling på patienter med autoimmune sygdomme

Autoimmune sygdomme (AS) kan være ledsaget af forskellige orale manifestationer, der potentielt kan kompromittere mukosaunderstøttet oral rehabilitering. Patienter med AS modtager ofte immunsuppressiv behandling, der sammen med sygdommenes immunpatogenese potentielt kan interferere med blødt- og hårdtvævsheling. Formålet med studiet var derfor at undersøge, hvordan AS og den tilhørende medicinske behandling påvirker implantatoverlevelse og forekomst af biologiske komplikationer. Det konkluderes, at implantatbehandling på patienter med AS overordnet var forudsigelig med en høj implantatoverlevelse efter en mellemlang opfølgningsperiode (3-10 år). Implantattab forekom hyppigst før belastning. Patienter med mundslimhindeaffektioner af deres AS syntes især at have gavn af implantatunderstøttet rehabilitering, såfremt forandringerne var sufficient medicinsk behandlet. Eksisterende litteratur var karakteriseret ved et lavt evidensniveau.