Patients’ experiences with the use of medicinal cannabis

Baggrund Cannabis har været brugt til medicinske formål igennem de seneste årtusinder og har i de senere år fået øget opmærksomhed i politiske og offentlige debatter. Det har ført til øget fokus på revidering af lovgivningen i et stigende antal lande verden over. Den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis trådte i kraft den 1. januar 2018. Programmet løb til 1. januar 2026, hvorefter det blev gjort permanent baseret på resultaterne af en officiel evaluering udført af Indenrigsog Sundhedsministeriet. Lægemiddelstyrelsen anbefaler, at læger kan udskrive medicinsk cannabis til følgende fire tilstande: 1) smertefulde spasmer ved multipel sklerose, 2) smertefulde spasmer ved rygmarvsskade (paraplegi), 3) neuropatiske smerter, dvs. smerter som skyldes sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver, 4) kvalme og opkast efter kemoterapi. Forskning har primært fokuseret på, om cannabis virker til behandling af sygdomme og symptomer – enten alene eller sammen med konventionel medicin. Nogle få studier har også undersøgt patienters livskvalitet. Alligevel har litteraturen rejst tvivl om, hvorvidt de rapporterede effekter holder i virkeligheden, og om bivirkningerne opvejer effekten. Yderligere findes der kun begrænset dokumentation om livskvaliteten hos brugere af medicinsk cannabis. Formål • At samle viden fra eksisterende kvalitative studier om patienters erfaringer og perspektiver på brugen af medicinsk cannabis. • At sammenligne livskvaliteten hos brugere og ikke-brugere af medicinsk cannabis inden for de fire diagnoser, som Lægemiddelstyrelsen har godkendt, med patienter med andre diagnoser og med den generelle voksne befolkning. • At analysere patienters oplevede effekt og bivirkninger ved brug af medicinsk cannabis inden for de fire anbefalede diagnoser sammenlignet med andre diagnoser. Metode For at opfylde formål 1 blev der lavet et scoping review, hvor nøglefund fra studier blev organiseret i temaer om patienters “erfaringer” og “perspektiver” på brugen af medicinsk cannabis. PICo-modellen blev brugt til at definere inklusionskriterier og søgestrategi. Et skema blev designet til at samle data om studiernes karakteristika og nøglefund, som derefter blev analyseret tematisk. For at opfylde formål 2 og 3 blev der gennemført en landsdækkende online spørgeskemaundersøgelse i Danmark. Den undersøgte patienters livskvalitet og erfaringer med medicinsk cannabis inden for de definerede målgrupper. Livskvalitet blev målt med validerede spørgsmål fra EQ-5D-3L-skemaet og analyseret med danske vægte fra EuroQol-undersøgelsen og lineære regressionsmodeller. Erfaringer blev analyseret med selvrapporterede spørgsmål om oplevet effekt og bivirkninger. Forholdet mellem effekt og bivirkninger blev analyseret med tetrakorisk heat plot og eksplorativ faktoranalyse. Resultater Studie 1 viste, at patienter oplevede god effekt og kunne tåle medicinsk cannabis på tværs af forskellige sygdomme, selvom der var mange bivirkninger, de fleste dog til at leve med. Patienterne oplevede barrierer i form af stigmatisering fra sundhedspersonale og det omgivende samfund, bureaukratiske forsinkelser i adgang og tilskud, samt høje udgifter til de medicinske cannabisprodukter. Nogle patienter nævnte også faktorer, der hjalp i behandlingen, i form af støtte fra sundhedsprofessionelle, pårørende og netværk. Studie 2 viste, at patienters livskvalitet var signifikant lavere end den generelle voksne befolkning, og at brugere af medicinsk cannabis havde signifikant lavere livskvalitet end ikke-brugere, uanset diagnose. Studie 3 viste, at to tredjedele af patienterne oplevede moderat til stor effekt af behandlingen, og over halvdelen oplevede bivirkninger. 10-15 % rapporterede tre eller flere bivirkninger. Der var ingen sammenhæng mellem oplevet effekt og bivirkninger. Perspektiver Patienterne efterlyste mere information, uddannelse og forskning for at sikre optimal og sikker brug af medicinsk cannabis. Resultaterne om livskvalitet, effekt og bivirkninger giver vigtig viden til patienter, læger og politikere, fordi de viser tydelige forskelle mellem diagnosegrupper. Fremtidige studier bør følge op på vores landsdækkende undersøgelse for at se hvordan de undersøgte forhold ændrer sig over tid og hvorfor patienter vælger at fortsætte eller stoppe behandlingen, i takt med ændringer i lovgivning og produktudvikling.