Nye perspektiver på familierettens historie. Nordisk middelalder – Individ, familie, slægt

Nye perspektiver på familie rettens historie.Nordisk middelalder -Individ, familie, slægt 1 Indledning Familieret, hvad er det?For en moderne jurist er det et tåbeligt spørgsmål, men eftersom den udstukne ramme er nordisk middelalder, er svaret ikke entydigt.Familie er et begreb, der først opstår i senmiddelalderen, tydeligt illustreret inden for kunsten gennem billedet af den hellige familie, et motiv, der i kirkekunsten bliver populært i 1400-1500-tallet, samme periode, hvor idéen om familien, i betydningen kernefamilien, begynder at vinde indpas.Begrebet familie har sin rod i det latinske familia, hvis klassiske betydning ikke er familie, men husstand, hvilket er et meget bredere begreb.Det slægtsbegreb, man opererede med i nordisk højmiddelalder, var en nyskabelse.Det byggede på kirkens definition af slægtskab som bestående af alle ens blodsbeslægtede i syvende eller fjerde led henholdsvis før og efter Det fjerde Laterankoncil i 1215.Det, at blod udgjorde basen for slægtskabsbåndene, var selvfølgelig ikke en nyskabelse i 1100-tallets Norden, men at man var forpligtet gennem den kristne lære til at elske og derfor hjælpe sine slægtninge uanset personlige eller politiske bånd var noget nyt.Det kanoniske slægtskab kommer til at udgøre en stor del af rammen for hvordan blandt andet ejendomstransaktioner, herunder arv, donation og salg, og dele af strafferetten bliver retligt reguleret i landskabslovene.Sagt med andre ord: Den kanoniske definition af slægtskab kommer til at udgøre rygraden i mange af de retlige principper, som er med til at skabe