Replikken, de bad om og nægtede at bringe. Et principielt vidnesbyrd om dokumenterede fejl, redaktionel ansvarsfravigelse og etiske svigt. Udvidet udgave med efterspil og efterskrift

Abstrakt (dansk): Den tredje reviderede og udvidede udgave af dette skrift er offentliggjort som principiel redegørelse for dokumenterede fejl, misvisende fremstillinger og redaktionelle svigt af etik – ikke som led i debat. Det beskriver, hvordan en anmeldelse af `Visdommens rum` i Tidsskrift for Professionsstudier ved VIA University College indeholdt mindst 23 væsentlige fejl, som redaktionen hverken har rettet eller forholdt sig til. En replik blev først tilbudt og siden afvist. Sagen peger på et principielt problem: Når dokumenterede fejl i et videnskabeligt tidsskrift fastholdes, svigtes det faglige ansvar, og forskningens troværdighed undergraves. Anden udgaven er udvidet med et afsnit om anmelderens efterfølgende reaktion samt en tydeligere illustration af de strukturelle problemer, skriftet oprindeligt pegede på Skriftet er ikke polemisk eller personrettet, men er formuleret i et sagligt og respektfuldt sprog. Skriftet har ingen relation til psykoterapi og terapeutisk praksis. Abstract (English): The third revised and expanded edition of this text is published as a principled account of documented errors, misleading representations, and editorial failures of ethics—not as part of a debate. It describes how a review of Visdommens rum in the Journal of Professional Studies at VIA University College contained at least 23 significant errors, which the editorial board has neither corrected nor addressed. A reply was first invited and subsequently rejected. The case points to a principled problem: when documented errors in a scholarly journal are maintained, professional responsibility is breached and the credibility of research and science is undermined. The second edition was expanded with a section on the reviewer’s subsequent response, as well as a clearer illustration of the structural problems the text originally identified. The text is not polemical or directed at individuals, but is written in a factual and respectful tone. The text has no relation to psychotherapy or therapeutic practice.