Mellem stereotype forestillinger og hverdagsliv: Oplevelser med stigmatisering og håndtering blandt personer med russisk baggrund i Danmark

Read full text
Authors: Johanne Dahl Karlsen, Nathalie Elise Vinther Nielsen, Mathilde Warming
Cited by: 0

Abstract

Langvarige stereotyper om russere samt en mere entydig offentlig mediediskurs i de senere år bidrager til en dansk fortælling, hvor Rusland ofte fremstilles som fjernt og truende. Det rejser spørgsmålet, om de dominerende fortællinger i offentligheden påvirker individer med russisk baggrund i hverdagen. Artiklen undersøger, om og hvordan russere i Danmark oplever stigmatisering, samt hvordan de eventuelt håndterer dette. Undersøgelsen bygger på ni dybdegående interviews med russere bosat i Danmark. Resultaterne viser, at de fleste interviewpersoner i højere grad forventer stigma, end de modtager stigma. For flere fører denne forventning til reaktive strategier, hvor de enten skjuler deres identitet eller forsøger at undgå konfrontatoriske samtaler om Rusland. Andre håndterer situationen ved at joke om deres baggrund eller imødekomme spørgsmål. Her er der tale om reaktive og mellemliggende strategier. Artiklen afslutter med en diskussion af, hvor dan forventningen om stigma kan forskyde byrden fra internationale konflikter over på individer i hverdagsinteraktioner.

Fields of Study & Subjects

Social and Intergroup Psychology European Cultural and National Identity Migration Refugees and Integration

Publication details

Journal / source
Økonomi & Politik
Volume
99
Issue
1
Pages
47–61
Publication date
10 March 2026
Language
DA