Midlertidighed, afmagt og flugt gennem skriften
Abstract
Siden ”paradigmeskiftet” i dansk flygtningepolitik i februar 2019 har alle opholdstilladelser for flygtninge været midlertidige. Resultatet af dette er kort fortalt, at flygtninge ikke længere kan planlægge deres fremtid, idet de løbende skal have genvurderet deres beskyttelsesbehov. Hvert andet år må de acceptere at blive udsat for en emotionel rutsjebanetur præget af stress, utryghed og eksistentiel usikkerhed i forhold til om de selv og deres familie vil få lov at blive i Danmark. I foråret 2025 opsatte mit delprojekt i Afmagt.dk og DFUNK – Dansk Flygtningehjælp Ungdom i fællesskab en række workshop, hvor ti unge med baggrund i Syrien, Somalia og Afghanistan eksperimenterede med at skrive digte under kyndig vejledning fra to forfattere. Det overordnede tema var ”midlertidighed” og mere konkret den afmagt, man som ung kan opleve i relation til sin egen eller sin familiemedlemmers midlertidige opholdstilladelse. Gennem tekstskrivning og lyrik kom de unges erfaringer, oplevelser og perspektiver på midlertidighed og deres situation som flygtninge generelt i forgrunden. I denne artikel vil jeg med afsæt i fire af de unges egne digte, diskutere hvordan de indkredser forskellige afmagtspositioner i forhold til det aktuelle flygtningeregime, hvor der fra officielt politisk hold hele tiden rejses spørgsmålstegn ved de unges identitet, intentioner og berettigede tilstedeværelse i Danmark.
Fields of Study & Subjects
Migration and Exile Studies
Migration
Health and Trauma
Education and experiences of immigrants and refugees
Publication details
- Publication date
- 1 January 2026
- Language
- DA