Hjemmepasseres engagement:En stræben efter indre ro, handlekraft og håbet om et bedre samfund

Arbejdet er vigtigt, både for det enkelte menneske og for realiseringen af det gode samfund. Det har ledende politikere indskærpet igen og igen. Alligevel ser vi i disse år, at flere individer udfordrer netop den grundtanke ved at leve det, de selv opfatter som gode liv gennem en neddrosling af deres engagement i lønarbejde. Empirisk bygger artiklen på kvalitative interviews med forældre, der har valgt lønarbejdet fra for i stedet at passe deres børn derhjemme. Teoretisk er artiklen et forsøg på at udfolde og demonstrere Laurent Thévenots engagementssociologi som analytisk ramme. Særligt trækker vi på hans begrebsliggørelse af den menneskelige tvivl og på hans tredeling af menneskeligt engagement i henholdsvis et familiært, et planlæggende og et retfærdiggørende engagement. Analysen viser, at vores informanters valg ikke kan reduceres til én logik eller til at være et spørgsmål om arbejdsmoral. Ved at vælge livet som hjemmepassere til, søger de både 1) at opnå en indre ro i deres hverdag som forælder og familie, 2) at tage ansvar og udvise handlekraftighed på egne og familiens vegne, og 3) at bidrage positivt til den fortløbende udvikling af samfundet og dets værdier.