Facilitering af Problembaseret Læring - udvikling af et rammeværk

Facilitering af Problembaseret Læring sker ofte i vejledningsrummet mellem vejleder og projektgruppe mhp. at udvikle de studerendes problemidentifikations- og problemløsningskompetencer (Knudsen & Ørngreen, submitted). Kolmos og Ryberg (2023) argumenterer for, at videregående uddannelser må respondere på fremvoksende samfundsmæssige udfordringer såsom bæredygtighed, digitalisering, ønsker om personaliseret læring og fleksibilitet i curriculum. Studerende efterspørger læringsmuligheder, der giver dem mulighed for at træffe beslutninger om, hvor, hvornår, hvordan og hvad de lærer, hvilket placerer fleksibilitet og studenterendes agens i centrum for effektiv pædagogisk design (Barnett, 2014; Barua & Lockee, 2024; Kolmos & Ryberg, 2023). Dette peger på et behov for design af pædagogiske praksisser, der integrerer fleksibilitet, variation og meningsfuldt engagement med fagligt indhold på tværs af multiple læringsrum (Knudsen & Ørngreen, submitted). I projektet “Flexible education and flexibility in facilitation of Problem-Based learning” (FEFA) som løber fra 2025-2027 (Stenalt, Ørngreen, Sørensen & Knudsen, 2025), skal der udvikles et rammeværk, som kan danne grundlag for både kompetenceudvikling af den enkelte underviser, bidrage til udviklingen af nye forskeres undervisningskompetencer i Universitetspædagogikum, såvel som være grundlag for strategiske overvejelser ift. kompetence-og uddannelsesudvikling. Deltagerne inviteres til at deltage i en samskabelsesproces, hvor vi tager afsæt i forskellige materialiteter, der symboliserer de læringsbehov, de studerende efterspørger i moderne universitetsuddannelse. Disse materialiteter kobles gennem en faciliteret proces med de forskellige niveauer, som PBL kan praktiseres på, hvilket vi ønsker at kvalificeret gennem deltagernes erfaringer og viden. Intentionen er, at deltagerne vil kunne sætte erfaringer fra sessionen i spil i egen kontekst ift. refleksion over egen/institutionens undervisnings- og/eller kompetenceudviklingspraksis. Litteratur Barnett, R. (2014). Conditions of Flexibility - Securing a more responsive higher education system. The Higher Education Academy, UK. Barua, L., Lockee, B.B. (2024). A review of strategies to incorporate flexibility in higher education course designs. Discov Educ 3, 127. https://doi.org/10.1007/s44217-024-00213-8 Knudsen, S. & Ørngreen, R. (submitted). Flexible Facilitation in PBL – Expanding the Facilitator Role Across Modules, Classrooms, Digital Spaces and Physical Learning Environments. I: Design, Learning, and Innovation. DLI 2026. Lecture Notes of the Institute for Computer Sciences, Social Informatics and Telecommunications Engineering. Springer, Cham. Kolmos, A., & Ryberg, T. (Eds.) (2023). PBL in a Digital Age. Aalborg Universitetsforlag. Stenalt, M. H., Ørngreen, R., Sørensen M.T. & Knudsen, S. P. (2025). Flexible Education and Facilitation. Aalborg Universitet https://vbn.aau.dk/da/projects/flexible-education-and-facilitation