Omnes morientur – overvejelser over og muligheder for dødens sociologi i en dansk kontekst

Døden er en iboende del af livet og af samfundet. Til trods herfra fylder den ikke meget inden for sociologien. Der er ganske vist sket en vis udvikling over de seneste årtier, men døden er stadigvæk et forholdsvis marginaliseret tema blandt sociologer. Dette er opsigtsvækkende, ikke mindst da netop døden er noget, som alle mennesker har til fælles, også selvom der er forskel på, hvor, hvornår, hvordan og hvorfor man dør – og ikke mindst i forhold til hvilken betydning man tillægger døden. Denne artikel forsøger at tilbyde en kort statusrapport over døden som tema inden for dansk og international sociologi. Samtidig peger artiklen på en række oplagte både teoretiske og empiriske områder, hvor netop døden kan være omdrejningspunktet for interessante sociologiske studier, herunder ikke mindst af danskerne holdninger til døden, forskellige faggrupper der arbejder professionelt med døden, de steder, hvor døden fylder meget (f.eks. kirkegården), samt ikke mindst de forestillinger, vi gør os om udødelighed og et liv efter døden. Disse områder – og mange flere – kunne med fordel fylde mere i dansk sociologi.