Menneskerettigheder & AI

Når offentlige myndigheder anvender AI, forskydes magten fra myndighederne til de private virksomheder, der udvikler og kontrollerer AI-systemerne. Det udfordrer menneskerettigheder som retten til privatliv, databeskyttelse, ligebehandling samt demokratisk deltagelse. Artiklen undersøger med fokus på AI-forordningen fra 2024, hvordan EU-retten søger at imødegå disse udfordringer bl.a. gennem menneskeretlige konsekvensanalyser. Kravet om menneskeretlige konsekvensanalyser er positivt og styrker potentielt borgerens position. Men samtidig flyttes ansvaret for den menneskeretlig afvejning fra lovgiver til de aktører, der anvender teknologien. Dette skaber et paradoks: Mens reguleringen sigter mod at fremme fleksibilitet og innovation, mindskes den demokratiske kontrol med, hvordan borgerens grundlæggende rettigheder beskyttes. Dette skærper kravene til et effektivt tilsyn med reglernes overholdelse og kræver, at de berørte borgere er i stand til at reagere, hvis der ikke sker den nødvendige beskyttelse af deres rettigheder