Ny Reguleringsmodel for Kvælstof:Økonomiske konsekvenser af alternative kvotetildelingsmodeller

geografiske område (ID44-område), hvor arealerne ligger.Konkret betyder det, at mulighederne på den enkelte mark er afhængige af, om der blev dyrket grovfoder, kartofler, græsfrø eller sukkerroer i det område, som marken ligger i. Grovfoder har indflydelse på sædskiftemulighederne, da en forudsætning i denne udredning er, at husdyrproduktionen ikke ændres.Stivelseskartofler, græsfrø og sukkerroer er specielle, da de dyrkes på kontrakt, og der ikke er afsætning for en vilkårligt stor mængde.Spisekartofler dyrkes dog ikke på kontrakt, men udgør en lille andel af kartoffelarealet og behandles ikke særskilt.Beregningerne i denne udredning tager udgangspunkt i arealanvendelsen i 2024 (Danmarks Statistik, 2025a).Det betyder, at der ikke er taget højde for ekstra udtagning af jord (benævnes "nulscenariet").Dette betyder, at målet i forhold til det samlede indsatsbehov for kystvandoplandet ikke sikres opfyldt.Resultaterne af analyserne er baseret på en model, der -ligesom alle andre modeller -er en simplificeret repræsentation af virkeligheden.Modellen er søgt kalibreret til afgrødefordelingen, inklusive grovfoderproduktionen, handelsgødningsforbruget og husdyrgødningsforbruget, der er i datagrundlaget for 2024, jævnfør gødningsregnskaberne. Dette vurderes i rimelig grad at være lykkedes, og det vurderes, at resultaterne i rimelig grad afspejler de omkostninger, der er ved at tilpasse sig en ny N-regulering.Det er dog vigtigt at have in mente, hvilke forudsætninger modellen er baseret på, og at fortolkningen af resultaterne er sket under disse forudsætninger.Resultaterne for analyserne skal fortolkes som den økonomiske konsekvens på mellemlangt til langt sigt, hvor der har været mulighed for at justere på forpagtningskontrakter og maskinparken efter et potentielt ændret aktivitetsniveau.På kort sigt vil omkostningerne være markant højere end på mellemlangt til langt sigt på grund af omkostninger til kapacitetstilpasning. Der vil være tilpasningsomkostninger i maskinparken ved at ændre sædskifte, for eksempel ved at gå fra dyrkning af salgs-til grovfoderafgrøder.På kort sigt kan omkostningerne ved at udtage et areal være op til 5.000 kr.pr.ha for dyrkning af kornafgrøder suppleret med potentielt højere omkostninger til transport af grovfoder og afsætning af husdyrgødning.gennemsnitlige tab er på cirka 175 kr.pr.ha på tværs af arealer med tab og gevinster.Det er dermed cirka 55 kr.højere end de 120 kr.pr.ha i gennemsnit som vist i resultatafsnittet.Den relativt store forskel på resultaterne i resultatafsnittet og resultatet i følsomhedsberegningen uden DB2justering afspejler, at sædskifternes/afgrødernes indbyrdes konkurrencedygtighed og udvaskning har indflydelse på omkostningerne ved overgang til NRM, og at modelresultaterne er relativt følsomme over for dette.Der er i udredningen regnet med, at der kan handles med udledningskvoter for N, og resultaterne er præsenteret uden indregning af transaktionsomkostninger.Dette er en medvirkende årsag til, at omkostningerne er relativt lave, da forudsætningen svarer til, at der er et perfekt marked for udledningskvoter, og at produktionen (udledningskvoten) altid ender, hvor skyggeprisen (omkostningen ved reduktionen af det marginale kg N) er ens for alle arealer og lavest mulig.For specifikke arealer er der relativt stor forskel på dyrkningsværdien efter indregning af provenu for køb (negativt) og salg af kvote afhængigt af, hvilken kvotetildelingsmodel der vælges.Derudover må der også forventes at være høje transaktionsomkostninger ved handel med kvote, og at det vil forhindre mange kvotehandler i at blive foretaget, hvilket også er med til at forøge omkostningerne på kort sigt.Forventningen om høje transaktionsomkostninger bunder i, at der ikke er institutionelle rammer til at facilitere handlen, og at landmændene ikke kender deres egne (marginal-)omkostninger ved at reducere udledningen eller gevinster ved at øge udledningen.Når landmændene har opnået erfaring og kendskab til NRM, vurderes transaktionsomkostningerne at falde.Valget af kvotetildelingsmodel afhænger af afvejningen mellem to hensyn: Det ene hensyn er at udjævne reguleringsbyrden mellem landbrugerne, hvilket VISA-modellen i høj grad gør.Det andet hensyn er at give incitamenter til at udtage landbrugsjord fra markfladen, som bedst sikres ved at gøre alternativet til udtagning så lidt attraktivt som muligt.I den flade model er dyrkningsmulighederne på nogle jorde med lav retention meget begrænsede med den tildelte kvote, og derfor giver den flade model større incitament til udtagning af disse jorde.Både arealet og kvoten udgår af markreguleringen ved udtagning, og jo mindre kvote der gives til arealer med høj udledning, desto større er incitamentet til at indgå i en udtagningsordning (i forhold til alternativet, hvor arealet får mere kvote).Resultaterne er behæftet med usikkerhed, dels som følge af usikkerhed i de naturvidenskabelige modeller, dels forbundet med hvordan den præcise implementering vil forløbe, dels som følge af usikkerhed om, hvorvidt den faktiske adfærd er forskellig fra den modellerede adfærd i adfærdsmodellen.Usikkerheden følger dog i endnu højere grad af, at der er store forskelle i landmændenes omkostninger og tilpasningsmuligheder, som ikke er afspejlet i den kalkulebaserede tilgang til beregning af dyrkningsværdien, der er anvendt i adfærdsmodellen.Modelresultaterne er gældende for de benyttede 2024-forudsætninger om markareal, reguleringstryk, grovfoderproduktion samt geografisk placering.Der er desuden en implicit antagelse om, at tiden, bygningerne og maskinerne, der bliver frigivet ved udtagning/braklægning af landbrugsjord, kan finde alternativ anvendelse til samme aflønning.En af de andre store usikkerheder i forhold til, om resultaterne i gennemsnit pr.ha er repræsentative for tabet ved at overgå til NRM med strammere krav, er, hvilke arealer der overgår til kollektive virkemidler.De kollektive virkemidler er permanent eller midlertidig udtagning, udtagning af lavbundsjorde, skovrejsning eller retentionsforbedrende virkemidler såsom minivådområder.