Kortlægning af PainCare - Delrapport 1

PainCare blev etableret i 2009 på Center for Planlagt Kirurgi (CPK), Regionshospitalet Silkeborg, som respons på udfordringer med utilstrækkelig postoperativ smertebehandling hos ortopædkirurgiske patienter med kroniske smerter og højt opioidforbrug. Indsatsen er siden udviklet til et integreret præ- og postoperativt, primært telefonbaseret specialisttilbud til patienter med komplekse smerteproblematikker, medicinintolerance samt alkohol-, stof- eller opioidmisbrug. PainCare kombinerer individuel smerteoptimering før og efter operation med tværgående funktioner som faglig sparring, kompetenceudvikling, hotline og koordinering på tværs af faggrupper og sektorer. Baggrunden for indsatsen er blandt andet, at præoperativt opioidforbrug er forbundet med øget risiko for komplikationer, længere indlæggelser, genhenvendelser og langvarigt opioidforbrug efter operation, samt at relationel kvalitet og terapeutisk alliance kan være centrale for patienters håndtering af kroniske smerter. Denne rapport præsenterer en kortlægning, der skal synliggøre, hvordan PainCare udmøntes i praksis, hvem indsatsen når, og hvilke forhold der kan være centrale for dens funktion og videre udvikling. Kortlægningen er gennemført som en multi-metode kvalitetsudviklingsprojekt med fire datakilder: (1) BI-datatræk over PainCare-aktivitet (1. januar 2021 til 1. august 2025), (2) journalaudit af 150 forløb i 2025 (148 inkluderet), (3) fokusgruppeinterview med PainCare-klinikere og (4) observation af otte PainCare-samtaler. BI-data viser, at der i perioden er registreret 6.720 bookinger for 2.266 patienter, og at 90 % af bookingerne kunne matches til en kontakt (6.038 kontakter for 2.155 patienter). Blandt bookinger med match udgjorde nyhenvist 39 %, opfølgning 33 % og nedtrapning 27 %. Aktiviteten var stabil i 2022–2024, men fordelingen mellem kontakttyper varierede over årene. To tredjedele af de nyhenviste patienter var kvinder (66 %), og gennemsnitsalderen for kvinderne (64 år, standarddivision (sd): 13,3) var højere end for mænd (59 år, sd 14,5). De hyppigste operationer blandt PainCare-forløb med match var knæ (32 %) og ryg (28 %). I 7 % af forløbene kunne relevant operation ikke identificeres via den anvendte koblingsmetode. Journalauditten viser, at målgruppen er præget af høj klinisk og psykosocial kompleksitet: Gennemsnitligt BMI var 29,0, 43 % udtrykte bekymring for operationsforløbet, og 19 % var registreret med mindst ét misbrug (hyppigere blandt mænd). Cave opioid var det hyppigste henvisningskriterium (36 %), og 35 % var henvist med flere samtidige kriterier. En fjerdedel havde registreret opioidforbrug ved forløbsstart, og næsten halvdelen anvendte sekundære analgetika. Forløbene varierede: ca. 60 % afsluttedes samme dag med én kontakt, mens ca. hver fjerde patient havde tre eller flere kontakter eller et længerevarende forløb. Fokusgruppen peger på, at klinikerne forstår PainCare som en sammenhængsskabende, sygeplejeledet specialistindsats, der opleves at skabe værdi for patienter, medarbejdere og organisation, men som forudsætter tydelig organisatorisk forankring, legitimitet og ledelsesmæssig opbakning. Observationerne viser en genkendelig samtalestruktur med systematisk forberedelse og et bredt fokus på smerte, medicin, hverdagsliv, psykosociale forhold, information/undervisning samt koordinering, hvor planlægning og forventningsafstemning fremstår som en fælles proces. Kortlægningen har metodiske begrænsninger, herunder usikkerhed i kobling mellem booking-, kontakt- og operationsdata samt variation i journaloplysninger (ingen dobbeltaudit). På den baggrund anbefales en videre, trinvist opbygget evaluering med fokus på patientperspektiv, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, organisatoriske forudsætninger, sundhedsøkonomi samt undersøgelser af for hvem og under hvilke betingelser PainCare skaber værdi.