Æstetik, erkendelse og videnskab

I arts-based research inddrager og bruger forskeren kunstens genrer, processer og produkter, når en gen-stand eller et forskningsspørgsmål skal undersøges. Denne tilgang og praksis er blevet begrundet på mange forskellige måder (Eisner, 1993; Leavy, 2009), men i kunstens praksisfelt findes imidlertid en lang tradition for at se sig selv gennem æstetisk filosofi og kunstteori (Kyndrup, 2006), som arts-based research altså im-plicit bygger på, men som sjældent tydeliggøres i arts-based research-litteraturen (O’Donoghue, 2009; Vis-se at el., 2019). Der findes omfattende beskrivelser i arts-based research-litteraturen i både teori og praksis (Knowles & Cole, 2008; Leavy, 2009; Irwin et al., 2023) af, hvordan kunsten bruges i forskningen, mens det er noget mere begrænset, hvordan man i arts-based litteraturen forestiller sig, at de værker eller produkter, der kommer ud af det, erfares af modtageren (Bresler, 2006; Vist, 2015). Vi vil derfor i dette kapitel interes-sere os for, hvordan æstetisk filosofi og kunstteori kan begrunde arts-based research. Det vil vi gøre ved at interessere os for og beskrive, hvad kunstteori og æstetisk filosofi (i et udsnit) har at sige om æstetisk erfa-ring og æstetiske erkendelsesformer. Derved ønsker vi teoretisk at begribe og begrunde kunstneriske og æstetiske erkendelsesformer noget bredere end blot udviklingen af kvalitativ metode. Kunstteori og æste-tisk filosofi kan ikke blot danne et epistemologisk grundlag for arts-based research i en kvalitativ metodolo-gisk tradition. I dette kapitel vil vi inddrage eksempler og perspektiver fra både humaniora, samfundsviden-skab og naturvidenskab til at vise og diskutere, hvad æstetik betyder for viden og erkendelse i videnskabsfi-losofisk perspektiv. Kunstteori og æstetisk filosofi beskriver de brede, samtidig særlige erkendelsesformer, der ligger i erfaringen af fx naturen, et kunstværk, en forklaring eller indsigt, som skaber nysgerrighed, fan-tasifuldhed eller anelse om en helhed eller nye sammenhænge, nuancer og dybder. Disse kan ligge i eller bagved det, man netop har oplevet (Jørgensen, 2014).