Politiske utopier i Marianne Larsens poesi

Authors: Peter Stein Larsen
Cited by: 0

Abstract

Marianne Larsen har siden sin debut i 1971 med Koncentrationer været en nøglefigur i dansk poesi. I det følgende vil jeg prøve at se på, om man kan pege på en gennemgående tendens i dette store og mangesidige lyriske forfatterskab, der indeholder næsten et halvt hundrede værker fra lige så mange år. Jeg vil her fremhæve forfatterskabets særlige træk ved at være et på én gang modernistisk, formmæssigt eksperimenterende og et politisk, socialt kritisk forfatterskab. Man kan udkrystallisere denne holdning til tre hovedagendaer i lyrikken, som jeg hermed vil se nærmere på. Det første en ætsende samfundskritik, hvor konkrete mangler i et tilsyneladende tilforladeligt velfærdssamfund behandles. Det andet er skabelsen af utopier om frigørelse fra den sociale og politiske undertrykkelse i form af visionære særverdener. Det tredje er et opgør med eksisterende genremæssige og stilistiske normer som en specifik strategi til at udtrykke individets ubehag og modstand mod de eksisterende samfundsforhold.

Fields of Study & Subjects

Poetry Analysis and Criticism

Publication details

Journal / source
VBN Forskningsportal (Aalborg Universitet)
Publication date
16 January 2026
Language
DA
Document type
Book chapter