Tilførsel af vand og næringsstoffer til Thisted Bredning:Leverance til Kystvandråd Thisted Bredning

Read full text Summarise with VIRAT
Authors: Emil Muff, Hans Thodsen, Henrik Tornbjerg
Cited by: 0

Summary

No summary yet. VIRAT can read this paper and write a plain-language summary of its aim, methods, key findings and limitations.

Summarise with VIRAT Free to try with your Science Catalogs account.

Abstract

Denne rapport beskriver vandafstrømning samt tilførsel og kilder til kvælstof (N) og fosfor (P) fra oplandet til Thisted Bredning. Analysen er baseret på data fra fem vandløbsmålestationer samt beregnede tilførsler for både målte og umålte dele af oplandet. Oplandet til Thisted Bredning udgør ca. 552 km², hvoraf ca. 31 % er direkte målt via vandløbsstationer. Dette er lavere end landsgennemsnittet på omkring 60 %. Usikkerheden i opgørelsen af vand- og næringsstoftilførslen vurderes at være størst i den centrale del af oplandet, hvor der ikke findes målestationer. Analyser viser, at særligt det arealspecifikke kvælstoftab varierer betydeligt mellem oplandene. Tidsserier for perioden 1990–2023 viser betydelige årlige variationer i vandafstrømningen til Thisted Bredning samt en stigende udvikling gennem perioden. For hele Limfjordens opland er vandafstrømningen beregnet til at være steget med ca. 28 % fra 1990 til 2024. Kvælstoftilførslen varierer mellem årene og følger i høj grad variationen i vandafstrømningen. Samlet set ses en nedadgående udvikling i kvælstoftilførslen siden 1990, primært som følge af faldende kvælstofkoncentrationer i vandløbene, mens reduktionen har været mindre markant efter årtusindskiftet. Uorganisk kvælstof udgør hovedparten af kvælstoftransporten. I perioden 2020, 2021 og 2023 udgjorde uorganisk kvælstof i gennemsnit ca. 85 % af den samlede kvælstoftransport ved målestationerne, hvor nitrat udgør langt størstedelen. Andelen af uorganisk kvælstof varierer mellem oplande fra ca. 29 % til 94 % af den totale kvælstoftransport. For fosfor ses betydelige år-tilår variationer, som i høj grad følger variationen i vandafstrømningen. Den vandføringsvægtede fosforkoncentration var højest i begyndelsen af tidsserien og er siden faldet moderat. Omkring 50 % af den samlede fosfortransport forekommer som orthofosfat, med andele mellem ca. 42 % og 62 % mellem oplandene. Den månedlige fordeling af vand og næringsstoffer viser en tydelig sæsonvariation med højest tilførsel i efterårs- og vintermånederne og lavest i forårsog sommerperioden. Punktkildernes bidrag til kvælstofkoncentrationen er begrænset, mens de har større betydning for fosfor, især i sommermånederne. Kildeopdelingen for perioden 2020–2023 viser, at diffuse kilder dominerer tilførslen. For kvælstof udgør diffuse kilder omkring 97 % af den samlede tilførsel. Renseanlæg er den største punktkilde med omkring 2,4 % af den samlede kvælstofudledning. For fosfor udgør diffuse kilder omkring 90 % af tilførslen, mens renseanlæg bidrager med cirka 6,6 %. Længere måleserier fra vandløbsstationen ved Stor Å viser, at kvælstofkoncentrationerne steg frem mod midten af 2000’erne og toppede omkring 2004– 2007. Den relativt sene reduktion i kvælstoftransporten kan skyldes lange transporttider i grundvandet i dette opland. For fosfor ses ikke en tydelig langsigtet trend i koncentrationerne, men niveauet ser generelt ud til at have været lidt højere før 1990.

Fields of Study & Subjects

Soil and Water Nutrient Dynamics Hydrology and Watershed Management Studies Integrated Water Resources Management

Publication details

Publication date
1 January 2026
Language
DA