Lykke som resonans i relationer:Diskuteret i relation til den fiktive karakter: William Stoner

Jagten på lykken udmøntes indenfor alle tilværelsens sfærer, hvor disse er underlagt fokuserede både mentale, psykiske, sociale og kropslige optimeringsbestræbelser. Der er altid plads til forbedringer, og disse kan måles og gøres op i metermål, grader og tal, og her er det særligt via det ekstraordinære (Reckwitz 2017), at det bliver muligt at konstruere en spændende, heroisk og meningsfuld fortælling. Men er en sådan fortælling om eget liv ensbetydende med oplevelsen af lykke? Efter et historisk rids over forståelser af og tilgange til lykke vil jeg præsentere læseren for John Williams roman: ”Stoner”. Der er tale om en eksistentiel fortælling, der favner hele Stoners liv. Dette gør den velegnet til at inddrage i den fortsatte diskussion af lykkebegrebet. Uvilkårligt melder spørgsmålet sig: Er Stoner en tragisk figur, eller er han omvendt en lykkelig mand? Det er dette spørgsmål jeg vil forfølge og diskutere i relation til teoretiske indkredsninger af lykke via sondringen mellem den hedonistiske og eudaimoniske lykke, det narrative perspektiv med fokus på mening efterfulgt af en redegørelse for Hartmut Rosas begreb om resonans. Artiklens primære formål er at sammentænke og udfordre de teoretiske perspektiver i et inkluderende lykkebegreb.