Marx og Aristoteles

Marx er forbundet med Aristoteles ad flere veje, der præger karakteren af hans tænkning. Den ene er indirekte og går igennem Hegels aristotelisk formulerede opfattelse af historien som dynamisk udvikling, dvs. som virkeliggørelse gennem en dialektisk proces. Marx overtager med få, om end principielle ændringer denne grundopfattelse i sin historiske materialisme og viderefører dermed den hegelsk-aristoteliske refleksionsform og dens grundbegreber i sin analyse af den kapitalistiske produktionsmåde. Der er imidlertid også en direkte forbindelse: Marx betragter Aristoteles som sin første og største forgænger på det område, der udgør det systematiske omdrejningspunkt i hans tænkning, nemlig vareanalysen i første del af Kapitalen. Dette vil jeg udfolde nærmere i det følgende og vise, at Marx løser gåden om varens værdi ved at tænke som Aristoteles