Skammen en menneskelig plet: - Skammens betydning for skabelse af identitet og fællesskab

Skam betragtes ofte som en individuel følelse eller som en konsekvens af stigmatisering. Denne artikel argumenterer for en bredere socialpsykologisk forståelse af skam som en identitetsskabende og relationel kraft, der former menneskers selvforståelse, handlinger og sociale relationer, også når den ikke erkendes som skam. Med afsæt i Philip Roths roman The Human Stain analyseres, hvordan skam kan fungere som en samlende fortolkningsnøgle til karakterer, der ikke selv beskriver sig som skamfulde. Gennem en teoretisk dialog mellem Charles Horton Cooleys teori om spejlselvet, Erving Goffmans stigmaanalyse, Thomas Scheffs teori om sociale bånd og uerkendt skam samt Donald Nathansons begreb om skammens kompas undersøges skammens betydning for identitetsdannelse, stigmatisering og følelsesmig regulering. Artiklen udvikler fire sammenhængende argumenter. For det første vises, hvordan skam kan være medkonstituerende for identiteten gennem individets forestillinger om andres vurderinger. For det andet argumenteres der for, at stigmatisering skaber sociale betingelser, hvor skam lettere opstår og internaliseres som en del af selvforståelsen. For det tredje belyses, hvordan skam ofte forbliver uerkendt og i stedet kommer til udtryk gennem vrede, tavshed, selvkritik eller aggression. Endelig argumenteres der for, at skam ikke alene virker isolerende, men også kan have et fællesskabende potentiale, når mennesker genkender fælles erfaringer med sårbarhed, stigmatisering og fejlbarlighed hos hinanden. Artiklen bidrager dermed til en samlet socialpsykologisk forståelse af skam som en ofte skjult social mekanisme, der forbinder identitetsdannelse, stigmatisering og fællesskab. Den originale pointe er, at skam kan fungere som en analytisk nøgle til at forstå menneskers livsforløb og relationer, selv når den ikke italesættes eller erkendes som skam af aktørerne selv.