Lyspunkter – om sameksistensens forunderlige dimensioner

I dette kapitel, som indgår i antologi fra forskergruppen TEN v. Institut for kommunikation og psykologi, tager jeg udgangspunkt i beskrivelsen af en levet erfaring. Med afsæt i fortællingen om et møde med en ugle belyser jeg begreberne tid, eksistens og naturforbundethed. Inspireret af økofænomenologien fordyber jeg mig i lyset, planterne, åndedrættet og nærværet. Emnerne leder mig til at reflektere over fødsel og død, og hvad det vil sige at være lyttende, og videre til sameksistens og resonansforhold. Jeg peger på, at mennesker er en del af den natur vi skal have i balance, og det betyder at vi mennesker må forandre os hvis verden skal forandres; vi skal finde vej til et større fællesskab og til de værdier der stemmer sammen med omsorg for det levende, både i det menneskelige og i det mere-end-menneskelige. Jeg belyser oplevelsen med uglen, gennem Martin Bubers begreb om jeg-du forholdet (Buber, 1923/1997), og Hartmut Rosas resonansbegreb (Rosa, 2020; 2021). Kapitlet handler også om sorg - om hvordan hengivelse til og forbundethed med naturen kan skabe et rum for sorgen og vise vej til at leve med sorgen. På lignende måde kan musik nå ind der hvor ordene ikke slår til, og kapitlet afrundes med et musikterapeutisk perspektiv på resonans og sorg.