Formodet penicillinallergi – teori og en praktisk tilgang
Abstract
videnskab & klinik ∕ fokusartikel ANDLÆGER stod i 2024 for knap 7 % af antibiotikaforbruget i primærsektoren i Danmark (baseret på medicintilskudsdata). Forbruget faldt fra en top i 2014 til 2020, men har de seneste år frem til 2023 igen været stigende.I 2023 var antal ordinationer pr.1.000 indbyggere 33, hvilket er på niveau med forbruget i 2014 (1,2).Ved tandinfektioner består vanlig praksis af kausal behandling (fx med sanering af abscesser, fjernelse af fremmedlegeme, rodbehandling, tandrodsrensning eller tandudtrækning), og kun patienter med almen påvirkning eller risiko for infektionsspredning skal have tillæg af antibiotisk behandling (3).En del af stigningen fra 2020 og frem kan skyldes COVID-pandemien, hvor der grundet nedlukning blev udskrevet antibiotika til patienter med tandinfektion i stedet for kausal behandling.Dog sås den største stigning i 2022, og COVID-pandemien er derfor ikke eneste forklaring på denne stigning.Penicilliner med smalt spektrum udgør ca.60 % af ordinationerne fra tandlæger (1).Medicintilskudsdata viser, at der de seneste par år har været et stigende forbrug af amoxicillin med clavulansyre (Bioclavid) og clindamycin blandt tandlæger.Clindamycin anbefales ved flere odontologiske problemstillinger hos patienter med penicillinallergi.Foruden øget risiko for resistensudvikling ved brug af antibiotika med bredere spektrum er særligt clindamycin associeret med en af de højeste bivirkningsrater.Selv én dosis af clindamycin øger risikoen for Clostridium difficele-infektion (3,4).Omkring 10 % af befolkningen angiver at have penicillinallergi, men ved allergologisk udredning afkræftes allergi i 80-90 % af tilfældene.Langt de fleste tilfælde, hvor patienten angiver ikke at kunne tåle antibiotika, skyldes altså fejltolkning af ikkeallergiske symptomer som fx gastrointestinale bivirkninger (5).
Fields of Study & Subjects
Drug-Induced Adverse Reactions
Antimicrobial Resistance in Staphylococcus
Intramuscular injections and effects
Publication details
- Journal / source
- VBN Forskningsportal (Aalborg Universitet)
- Publication date
- 1 March 2026
- Language
- DA